Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA JCB American Express Diners MobilePay

La Vida

La Vida – brugskunst med fokus på det smukke i livet

Den 1. januar 2010 blev drømmen om La Vida realiseret. La Vidas direktør og indehaver, Janne Pedersen, havde på dette tidspunkt arbejdet inden for brugskunstbranchen i 12 ½ år og stod med en klar idé om La Vidas koncept: salg af to årlige, smukke og hyggelige brugskunstkollektioner til engros. Virksomhedens navn stammer fra Jannes passion for det spanske sprog. La Vida betyder livet, og ordets stærke og smukke associationer kan netop overføres til dannelsen af La Vida, som udgjorde et stort og spændende spring i livet.

 

To sortimenter om året fyldt med smuk og romantisk brugskunst

La Vidas forår/sommerkollektion og vinter/julekollektion henvender sig begge til slutkunder, der ønsker flot, romantisk brugskunst. Under udarbejdelsen af kollektionerne, sørger La Vida altid for at skabe et velovervejet sortiment, der er tilpasset i farver og materialer. Alle La Vidas varer kan mixes og matches, så kunden kan skabe sin helt egen personlige og romantiske smag i hjemmet.

La Vidas mission og vision

La Vidas mission har fra dag et været at lave to brede sortimenter om året: et til vinter/jul og et til forår/sommer. Begge kollektioner er hver eneste gang gennemtænkte og gennemarbejdede – med intet overladt til tilfældighederne. Derudover lægger vi vægt på, at sortimentet skal være i en god kvalitet til en yderst konkurrencedygtig pris. Fornyelse af varesortiment spiller ligeledes en stor rolle under udformningen af kollektionerne. Derfor består cirka 80 % af hvert sortiment af helt nye varer.

Mht. La Vidas vision, ønsker vi at være vores kunders førsteprioritet, når det kommer til køb af brugskunst. Dette arbejder vi hårdt for hver eneste dag via vores effektive kundeservice. Vi stræber efter at give vores kunder, som vi ser som partnere, en service ud over det sædvanlige. Troværdighed og ærlighed er nøgleord i vores daglige arbejde, og vi mener, at disse egenskaber danner grobund for tætte relationer med vores partnere.

 

 

preload spinner