Dornoch Distillery blev grundlagt af brødrene Simon og Philip Thompson, som er kendt for at drive den familieejede Dornoch Castle Hotel, beliggende i det Skotske Højland. Brødrene havde på hotellet en respekteret whisky-bar, der specialiserer sig i gamle, sjældne og unikke whiskyer, til en rimelig pris.
Efter baren blev kendt, som et af de bedste whisky-hotel-barer i verden, besluttede brødrene sig for at sætte deres viden og erfaring i praksis og starte en crowdfunding kampagne, for at gøre deres drøm om et destilleri til virkelighed.
Dornoch Distillery´s crowdfunding kampagne begyndte i marts 2016 og var yderst vellykket. De nåede deres mål indenfor få uger.
Bygningen, hvor man har valgt at bygge mikrodestilleriet, er en gammel brandstation.
Renovationen startede i 2016 og huser nu 2 pot still, en mashtun og nogle træ washbacks. Produktionen startede op i 2016.
Thompson Brothers Organic Highland Gin
Som noget af det første satte brødrene gang i ´The Experimental Series´, hvor alle der havde været med til at samle penge ind, modtog en pakke med 10 forskellige aftapninger. Feedbacken blev derefter grundlaget for opskriften bag Thompson ginnen.
Designet bag flasken er også inspireret af denne bygning og er en replik af en granat fra 19hundrede tallet.