Parma salathænder
Mini-salathænder fra Steel-Function "giver en hånd med" og gør det let at tage salat og tilbehør med kun én hånd. Salathånden har en længde på 14 cm.
Traditionelt salatbestik kræver, at man bruger begge hænder, når salaten skal bjærges over på tallerkenen. Det kan være drilsk nok i sig selv. Men det bliver værre, hvis man er nødt til at holde sin tallerken i den ene hånd og samtidig prøver at styre salatbestikket med den anden.
Den udfordring har firmaet Steel-Function fundet en løsning på. Med to specielle mini-salathænder er alle problemer løst, da de kan betjenes med én hånd. Det gør det langt lettere at tage for eksempel salat, majs, ærter og andet tilbehør. Mini-salathænderne er nemme at betjene og fungerer på samme måde, som hvis salaten tages med hånden - dog er de langt mere hygiejniske. Salathænderne har desuden en størrelse, så de kan stilles i selv ret små skåle og fade, uden at tippe bagover og falde ned på bordet.
Mini-salathænderne følges parvis. Den ene har fingre og giver en god håndfuld ad gangen. Den anden har både fingre og en ske, så det er lettere at tage f.eks. ærter og majs.
Der findes også en storebror til mini-salathænderne. Den betjenes ligeledes med en hånd og er særligt velegnet til større salatskåle og fade - eller til en grydefuld pasta.